Det er en dejlig tradition at forkæle sig selv eller andre med en lille overraskelse og måske oven i købet med en luksusgarnpakke når juletiden med de 4 adventssøndage oprinder.
Frisenvang har sammensat en række lækre adventspakker som hver især indeholder garn og opskrift til et projekt – Plus lidt ekstra 🙂 Bemærk at det ikke er en hel adventskalender du køber, men 1 enkelt pakke. Hvis du ønsker pakker til hver søndag i advent, skal du således bestille 4 pakker.
Der er mulighed for at vælge mellem 4 forskellige tykkelser garn i din adventspakke: Løbemeter 350-400, 250-300, 150-200 og 110-140 meter pr. 100 gram. Desuden kan der vælges en farvetone som følger: Off-white, Brun, Sort, Grå, Blå, Lilla, Rosa/Pink, Orange, og Grøn. Resten af indholdet er en overraskelse.
NB! Hvis du køber flere pakker til samme person anbefales det at købe højst 2 pakker med samme løbemeter, dette for at få så forskellige strikkeprojekter som muligt
Ønsker dig et skønt efterår og ikke mindst en hyggelig juletid 🙂