Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. Finder du ikke svaret her sender du ganske enkelt en mail til: info@frisenvang.dk

Alpakaerne og deres ejere

Hvor ofte kan man klippe en alpaka?
En alpaka klippes kun én gang om året. Ulden klippes af dyret med en saks på samme måde, som man klipper et får. Dette foregår i november måned, så har alpakaerne dannet en tæt og varm uld over vinteren (Peru har omvendt årstid ift. Danmark).
Hvor meget garn kommer der ud af ulden fra én alpaka?
En alpaka leverer ca. 4,5 kg alpakafibre (før rensning) om året. Der bliver i gennemsnit 1,6 kg færdigt håndspundet Frisenvang garn af ulden fra én alpaka. Resten af fiberne, som ikke har kvaliteterne Royal- og babyalpaka, sælges på det lokal marked. 
Hvordan er dyrevelfærden for alpakaerne i Marcapata?
Alpakaerne, som leverer uld til Frisenvangs garn, lever en dejlig tilværelse i Andesbjergene. Om dagen går de frit rundt og spiser planter, men når mørket begynder at falde på, finder de selv hjem til den alpakaavler familie, der ejer dem. Her overnatter de i en fold eller indhegning (pga. vilde pumaer der kan spise dem) og deres ejere kan holde øje med, at om alle har det godt.
Hvordan høstes ulden fra en alpaka?
En alpaka klippes med en saks på samme måde, som man klipper et får. Dette sker 1 gang om året i november måned, når ulden er tykkest efter vinterens kulde (Peru har omvendt årstid ift. Denmark).
Alpakaen kan ikke lide at blive holdt fast, hvilket er det værste ubehag den oplever i forbindelse med klipningen.
Hvor længe er en alpaka gravid?
En alpakahoppe er kønsmoden, når hun er 18 måneder gammel. En alpaka er gravid i 11-13 måneder og får kun ét føl ad gangen. Hovedparten af de små alpakaføl kommer til verden i februar måned.
Hvor meget tjener alpakaavlerne når de producerer Frisenvang garn?
Alpakaavlerne er normalt nødsaget til at sælge hovedparten af deres uld til store firmaer, den pris de får er typisk lav og ofte langt under kostpris.
Når alpakaavlerne sælger alpakafibre til Frisenvang garn er prisen altid over den normale markedspris og den er typisk langt højere end ved salg til de store peruvianske selskaber.

Frisenvangs garn – produktspørgsmål og kvalitet

Hvordan produceres Frisenvang garn?

Frisenvang garn producers på et lille værksted i Marcapata regionen i Perus Andesbjerge. Det er en tidskrævende proces at producere håndspundet garn efter økologiske principper:

  • Alpakaen klippes. Alpakaerne der leverer ud til Frisenvang garn går frit rundt i Andesbjergene og ulden er derfor meget beskidt når den er høstet fra alpakaen.
  • Ulden sorteres i de 3 hovedkvaliteter; Royal, baby og fleeche (også bare kaldet alpaka)
  • Ulden håndrenses for urenheder som småsten, grene, græs osv. Det tager en trænet kvinde ca. 10 timer at rense ulden fra en enkelt alpaka.
  • Alpakafiberne vaskes. Alpakaerne der leverer ud til Frisenvang garn går frit rundt i Andesbjergene og ulden er derfor meget beskidt, når den er høstet fra alpakaen.
  • Fredericio karter ulden i sin gamle brugte men meget effektive kartemaskine. Den grundige kartning er bl.a. en af årsagerne til at Frisvangs garn kan spindes så jævnt.
  • De naturfarvede garner (off-white, natursort, gråt og brune farver) er nu klar til at blive håndspundet.
  • Hvis garnet skal farves, foregår dette i store kar udendørs. Der anvendes plantefarver til Frisenvangs garn. Farverne bindes med en naturlig alluminiums sten og soda. Dette er dog ikke så effektivt som industrielt fremstillede kemikalier, hvorfor vores plantefarvede garn smitter af. Se mere i afsnittet længere nede Hvorfor smitter garnet af? Den farvede og grundigt skyllede uld tørres udenfor, en proces som ofte bliver forsinket af vejret i regntiden
  • Garnet håndspindes i det lille kooperativ i Marcapa. Kvinderne er utroligt dygtige håndværkere, som spinder vores skønne garn både jævnt og stabilt. Alle Frisenvangs garner er 2 tråede og spindes derfor først i 2 separate tråde, som til slut spindes sammen til én tråd.
  • Garnet bundtes og det sendes til Danmark hvor der sættes banderoler på.
Hvorfor er kvaliteten for Frisenvangs garn så høj?

Først og fremmest, så er alpakaavlerne virkelig dygtige håndværkere, så selve fremstillingen af Frisenvang garn er af høj kvalitet.

Den peruvianske alpakauld er af høj kvalitet, hvilket for en stor del har noget med højderne at gøre.  Den uld der bruges til Frisenvang garn har den fineste kvalitet nemlig Royalalpaka og Babyalpaka. Fiberne kommer fra områder i Andesbjergene hvor højden er over 4000 m. Her skaber alpakaerne en tyk og holdbar uld med lange fibre. Dette giver en uld med følgende kendetegn:

  • Blød
  • Varm men uden af væres ubehagelig isolerende, da alpakaerne har det koldt om vinteren men lunt om sommeren
  • En uld der ikke fnugger pga. lange fibre
  • Lettere vandafvisende
Hvor mange tråde er Frisenvang garn spundet med?
Alle vores garner er 2 trådede.
Hvor mange meter garn er der i et bundt Frisenvang garn?
Vi har 5 tykkelser garn på lager.

  1. Løbelængde 450-500 m pr. 100 g.
  2. Løbelængde 350-400 m pr. 100 g.
  3. Løbelængde 250-300 m pr. 100 g.
  4. Løbelængde 150-200 m pr. 100 g.
  5. Løbelængde 110-140 m pr. 100 g.

Vores garn bliver spundet i hånden og kvinderne på værkstedet har ikke tællere der kan måle løbemeterne på garnet, hvorfor de angivne løbemetre er vejledende.

Er Frisenvangs garn økologisk?
Vores garn er fremstillet efter økologiske principper, men Frisenvang garn er ikke økologisk certificeret. Se mere i afsnittetet nedenfor. Hvordan produceres Frisenvang garn.
Hovedparten af alpakaavlerne er analfabeter, så en certificeringprocess vil være meget kompliceret. I første omgang koncentrerer vi os i stedet om at placere så mange ordrer som muligt hos familierne i Marcapata, så de kan fortsætte deres bestræbelser på at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres børn.
Er Frisenvang garn farvet?
Frisenvangs naturfarvede garn (off-white, gråt, natursort og brune farver) har blot samme farve som den alpaka, den kommer fra. De øvrige af vores garner er farvede med plantefarver efter økologiske metoder.

Hvorfor smitter det plantefarvede garn af?
Frisenvangs sortiment af plantefarvet garn er produceret efter økologiske principper og der er derfor ikke anvendt industrielt fremstillede kemikalier til at binde plantefarverne.

Håndværkerne anvender soda og naturlig alluminiumssten til at binde farverne. Dette er dog ikke så effektivt, som når farvet garn produceres industrielt. Derfor vil der forekomme afsmitning af farver, når man strikker med garnet samt de første gange, det strikkede bliver vasket. Der vil også opstå et vis farvetab, når garnet vaskes.
Det naturfarvede garn (off-white, natursort, gråt og brunefarver) har blot alpakaens egen farve og smitter naturligvis ikke af.

 

Gode råd omkring afsmitning
Vask evt. det plantefarvede garn, inden du strikker med det. Det gøres lettest ved at vaske hele fedet og hænge det til tørre før du vinder det op.
Vask garnet i lunkent/koldt vand tilsat vaskemiddel egent til uld eller hårshampoo. Vask garnet/strikketøjet i én løbende proces, dvs. lad det ikke ligge i blød. Kom lidt klar eddike i det sidste hold skyllevand, første gang du vasker, dette er med til at binde farven.
Vær forsigtig med at blande hvidt med dit plantefarvede garn. Vi har dog ikke oplevet at afsmitning forekommer til andre farver end hvidt og afsmitning på tøj, der bæres under det strikkede, forekommer heller ikke. 
Hvorfor svinger farverne så meget for hver gang jeg køber Frisenvang garn?
Det naturfarvede garn har ganske enkelt samme farve som den alpaka, det kommer fra. Derfor kan der i samme leverance være farveforskelle og forskellene er endnu større fra den ene leverance til den anden.
De plantefarvede garner produceres individuelt fra gang til gang og farverne vurderes på ”øjemål”, derfor vil der også for de plantefarvede garner være stor forskel på farverne for hver eneste produktion.
Hvordan strikker jeg bedst med garn der har forskel i farve, spindning eller tykkelse?
Hvis du oplever at der er forskel i farve, den måde garnet er spundet på eller tykkelse er der et godt trick du kan bruge til at udjævne forskellene. Hvis du skal bruge flere fed til det samme strikkeprojekt, anbefales det at vinde alle fed op, inden du begynder at strikke, på denne måde kan du lettere vurdere garntykkelsen, farve- samt evt. andre forskelle. Skulle der være forskel fra det ene fed til det andet, anbefales det at strikke med 2 bundter garn på samme tid. Strik 2 pinde med hvert bundt og skift på denne måde hele tiden mellem det ene og det andet bundt, på denne måde vil evt. forskelle udjævne sig.
 
Hvordan skal jeg vaske mit strik?
Alpakauld har i sig selv en selvrensende effekt, det er derfor ikke nødvendigt at vaske det strikkede/hæklede ret ofte. Hæng dit tøj til luftning udenfor nogle timer, så vil det typiske være så fint som nyvasket. Jeg har tøj strikket i alpakauld, som efter flere år endnu ikke har været vasket.

Hvis ovenstående ikke er nok, anbefales det at håndvaske uldtøjet i lunkent/koldt vand. Brug altid vaskemiddel egnet til uld eller hårshampoo som er alpakaavlernes foretrukne vaskemiddel.
Uldtøj skal altid liggetørre da det trækker sig ud af facon hvis det hænges til tørre.

Kan jeg bytte eller returnere mit garn?
Frisenvang garn er håndspundet og hvert fed garn er et unika produkt. Derfor godtager vi ikke reklamationer eller bytter garn pga. evt. forskel i farve, tykkelse eller løbemeter. Du er naturligvis altid velkommen til at returnere dit køb, såfremt garnfeddene ikke er rullet op. Vi anbefaler altid at du køber nok garn til dit projekt, da specielt garnfarverne kan være meget forskellige fra gang til gang. Vi tager derfor altid hele garnfed retur.

Gode råd til Strik, hækling og vævningmed Frisenvangs garn

Gode Råd Frisenvang