Anne Ventzels smukke Spot Sweater strikket i en version med Frisenvangs håndspundne alpaka i 8 forskellige farver. Sweateren strikkes i garnrester af Frisenvangs bæredygtige håndspundne alpakauld garn med løbemeter 250-300 pr. 100 gram. Du bestemmer selv hvilke farver, du ønsker hvor på din sweater og får på denne måde din helt egen unikke version af Spot Sweateren. Dette projekt er for den mere øvede strikker, der både kan følge en opskrift, kan strikke med flere farver og planlægge forløbet i sweateren.
Vi har udarbejdet en guide til hvordan du planlægger og strikker Spot Sweateren i den flerfarvede resteversion, denne vedlægges dit garn. Du bestiller dels en basisfarve som vi sørger for at der er ca. 100 gram af samt 7 forskellige farver, som du bestiller ved at vælge farvesegmenter. Så finder vi dit garn i Frisenvangs restekurv. Hvis du bestiller det samme farvesegment flere gange vil vi vælge forskellige farver indenfor samme farvesegment (ex. farvesegment brun, valgt 2 gange kan du f.eks. få leveret cafe latte brun og kaffeburn) Der vil typisk være forskellig mængde garn af hver farve. Se evt. Frisenvangs garner her inden du vælger farver til dit projekt. Vi anbefaler at du ikke strikker off-white og plantefarvet garn i samme mønsterbort, da der kan være overskudsfarve og dermed afsmitning fra de plantefarvede garner.
Grundopskriften på Spot Sweater køber du online på Anne Ventzels webshop hvor du også kan blive vejledt i hvilken størrelse du skal strikke.
Bemærk:
Frisenvangs garn spindes i hånden og uden tæller. Dette betyder, at tykkelsen er fastsat efter et skøn. De angivne løbemeter er således estimerede, hvorfor vi ikke kan garantere 100%, at der er de angivne meter i et fed.
Håndspindningen kan betyde, at garnet kan variere i tykkelse og den måde det er spundet på er heller ikke altid helt ens fra fed til fed. Både de naturfarvede- og plantefarvede garner kan svinge i farven fra den enkelte produktion og også fra fed til fed. Vi bestræber os altid på at sammensætte din ordre med garnfed, der er så ensartede som muligt, men da Frisenvanggarn er unika produkter, bytter vi ikke garn pga. evt. forskel i farve eller tykkelse. Der er dog flere “fif”, der kan bruges for at udligne evt. forskelle, det er derfor vigtigt at gennemlæse det materiale med gode råd, der bliver sendt med garnet. Se desuden flere gode råd i vores Q&A afsnit.
Vær opmærksom på at det plantefarvede garn kan smitte af på hænderne, når du strikker med det. Dette skyldes, at vores naturgarn er behandlet med naturlig allumiumsten og natron som bindemiddel, hvilket dog ikke er helt så effektivt som konventionelt fremstillede farvebindere. Vi har erfaret, at afsmitning typisk forekommer ved de første 2-3 vaske, vask derfor det strikkede separat. Vi anbefaler af denne grund ikke at strikke mønstre med off-white og plantefarvet Frisenvang garn sammen.
Når du køber Frisenvangs naturgarn bidrager du til at bedre vilkårene for familier i Andesbjergene, som lever under fattigdomsgrænsen. Se mere under Den gode sag.