Strik denne skønne sweater i Frisenvangs superbløde 100% Baby/Royal-alpakauld. Sweateren er strikket af det tynde alpakauld garn på store pinde, og den er både let og hurtig at få strikket. Den løstsiddende sweater kan bruges med skjorter, t-shirts og toppe under.
Sweateren er strikket i Frisenvangs tynde garn på pindestr. 6 og 7.
Strikkesættet indeholder opskrift (onesize) og garn til at strikke sweateren.
Vær opmærksom på at det plantefarvede garn kan smitte af på hænderne, når du strikker med det. Dette skyldes, at vores naturgarn er behandlet med naturlig allumiumssten som bindemiddel, hvilket dog ikke er helt så effektivt som konventionelt fremstillede farvebindere. Vi har erfaret, at afsmitning typisk forekommer ved de første 2-3 vaske, vask derfor dit strikketøj separat. Vi anbefaler af denne grund ikke at strikke mønstre med off-white og plantefarvet Frisenvang garn sammen. Se flere gode råd her
Når du køber Frisenvangs naturgarn bidrager du til at bedre vilkårene for familier i Andesbjergene som lever under fattigdomsgrænsen. Se mere under Den gode sag.