Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål.

Finder du ikke svaret her sender du ganske enkelt en mail til: mfrisenvang@os.dk

Alpakaerne og deres ejere

Hvor ofte kan man klippe en alpaka?

En alpaka klippes kun én gang om året.

Ulden klippes af dyret med en saks på samme måde, som man klipper et får. Dette foregår i november måned, så har alpakaerne dannet en tæt og varm uld over vinteren (Peru har omvendt årstid ift. Danmark)

Hvor meget garn kommer der ud af ulden fra én alpaka?

Der bliver i gennemsnit 1,6 kg håndspundet garn af ulden fra én alpaka.

Hvordan er dyrevelfærden for alpakaerne i Marcapata?

Alpakaerne der leverer uld til Frisenvangs garn lever en fredelig tilværelse i Marcapata området i de peruvianske Andesbjerge.

Om dagen går de frit rundt og spiser planter, men når mørket begynder at falde på, finder de selv hjem til den alpakaavler familie der ejer dem. Her overnatter de i en fold eller indhegning (pga. vilde dyr der kan spise dem) og deres ejere kan holde med om alle har det godt.

Hvordan høstes ulden fra en alpaka?

En alpaka klippes med en saks på samme måde som man klipper et får. Dette sker 1 gang om året i november måned når ulden er tykkest efter vinterens kulde (Peru har omvendt årstid ift. Denmark).

Alpakaen kan ikke lide at blive holdt fast, hvilket er det værste ubehag den oplever i forbindelse med klipningen.

Hvor længe er en alpaka gravid?
En alpakahun er kønsmoden når hun er 18 måneder gammel. En alpaka er gravid i 11-13 måneder og får kun ét føl ad gangen. Hovedparten af de små alpakaføl kommer til verden i februar måned.
Hvor meget tjener alpakaavlerne når de producerer Frisenvang garn

Alpakaavlerne er nødsaget til at sælge hovedparten af deres uld til store firmaer, den pris de får er typisk langt under kostpris.

Når alpakaavlerne producerer Frisenvang garn, står de for hele produktionsprocessen og får dermed selv hele profitten. Den pris alpakaavlerne får for et kilo Frisenvang garn er 3-4 gange højere end ved salg til de store peruvianske selskaber.

 

Frisenvangs garn – produktspørgsmål og kvalitet

Hvordan produceres Frisenvang garn?

Frisenvang garn produceres af dygtige alpakaavlerkvinder i Marcapata regionen i Perus Andesbjerge. Produktion af håndspundet garn er en tradition, der har gået i arv gennem generationer, produktionen foregår efter økologiske principper.

Alpakaen klippes og ulden vaskes grundigt. Alpakaerne der leverer uld til Frisenvang garn går frit rundt i Andesbjergene, ulden er derfor meget beskidt, når den er høstet fra alpakaen.

Ulden sorteres i 3 hovedkvaliteter; Royal, baby og alpakafleeche. Ulden håndrenses for urenheder som småsten, grene, græs osv. Det tager en trænet kvinde ca. 10 timer at rense uld fra en enkelt alpaka (svarer til ca. 1,6 kg færdigt garn).

Ulden kartes i kartemaskine. Den grundige kartning er bl.a. en af årsagerne til, at Frisenvangs garn kan spindes så jævnt.

De naturfarvede garner (off-white, natursort, gråt og brune farver) er nu klar til at blive håndspundet. Hvis garnet skal farves, foregår dette i store kar udendørs. Der anvendes plantefarver til Frisenvangs garn. Farverne bindes med naturlig aluminium sten og soda. Den farvede og grundigt skyllede uld tørres udenfor, en proces som ofte bliver forsinket af vejret i regntiden.

Garnet håndspindes på et lille værksted i Marcapa. Sabina og hendes kollegaer er utroligt dygtige håndværkere, som spinder vores skønne garn både jævnt og stabilt. Alle Frisenvangs garner er 2 tråede og spindes derfor først i 2 separate tråde, som til slut vindes sammen til én tråd. Til slut bliver garnet bundtet.

Hvorfor er kvaliteten for Frisenvangs garn så høj?

Først og fremmest, så er alpakaavlerne virkelig dygtige håndværkere, så selve fremstillingen af Frisenvang garn er af høj kvalitet.

Den peruvianske alpakauld er generelt af høj kvalitet, hvilket for en stor del har noget med højderne at gøre.  Den uld der bruges til Frisenvang garn kommer fra områder i Andesbjergene hvor højden er over 4000 m. Her skaber alpakaerne en tyk og holdbar uld med lange fibre. Dette giver en meget varm, lettere vandafvisende uld med en tempererende effekt. De lange fibre gør desuden at Frisenvangs garn kun i meget ringe omfang fnugger.

Hvor mange tråde er Frisenvang garn spundet med?
Accordion Item 1 Content Goes Here

Alle vores garner er 2 trådede.

Er Frisenvang garn farvet?

Frisenvangs naturfarvede garn (off-white, gråt, natursort og brune farver) har blot samme farve som den alpaka den kommer fra.

De øvrige af vores garner er farvede med plantefarver efter økologiske metoder.

Hvor mange meter garn er der i et bundt Frisenvang garn?
Vi har 4 tykkelser garn på lager. Se under hvert enkelt produkt hvilke tykkelser og løbemetre de findes i. Vores garn bliver spundet i hånden og alpakaavlerne har ikke apperatur der kan måle løbemeterne på garnet, hvorfor de angivne løbemetre er vejledende.
Er tykkelsen altid den samme fra bundt til bund?
Frisenvang garn spindes uden tæller, hvorfor tykkelse og løbemeter fremkommer som et skøn fra den enkelte håndværker.
Gode råd til strik med håndspundet og plantefarvet garn

Både det naturfarvede samt plantefarvede garn kan variere lidt i farveskala og farveintensitet også selv om det kommer fra den samme produktion. Forskellen i farverne vil typisk være store fra den ene produktion til den anden, så det er altid vigtigt at sørge for at købe nok garn til det samme strikkeprojekt, det vil ofte ikke være muligt at supplere op af den samme farve efterfølgende.

Frisenvang garn spindes uden tæller, hvorfor tykkelse og løbemeter fremkommer som et skøn fra den enkelte håndværker. Der kan derfor være forskel i tykkelsen fra det enkelte fed til det andet, hvilket ikke altid er til at se, når det ligger vundet op i et bundt. Hvis du skal bruge flere fed til det samme strikkeprojekt, anbefales det at vinde alle fed op inden du begynder at strikke, på denne måde kan du lettere vurdere garntykkelsen samt evt. farveforskelle.

Skulle der være forskel enten og/eller i farven, anbefales det at strikke med 2 bundter garn på samme tid. Strik 2 pinde med hvert bundt og skift på denne måde hele tiden mellem det ene og det andet bundt, på denne måde vil evt. forskelle udjævne sig. Er der stor forskel i tykkelsen, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os, og så vil vi forsøge at ombytte til et fed, der passer bedre.

Hvorfor smitter det plantefarvede garn af?

Frisenvangs sortiment af plantefarvet garn er produceret efter økologiske principper. Alpakaavlerne anvender ikke konventionelle kemikalier til at binde farverne. Dette er dog ikke så effektivt, som når farvet garn produceres industrielt. Derfor kan der forekomme afsmitning af farver, når man strikker med garnet samt de første gange, det strikkede bliver vasket. Der vil også opstå et vis farvetab når garnet vaskes.

Det naturfarvede garn smitter naturligvis ikke af.

Gode råd omkring afsmitning

Vask evt. det plantefarvede garn, inden du strikker med det. Det gøres lettest ved at vaske hele fedet og hænge det til tørre, før du vinder det op.

Vask garnet i lunkent/koldt vand tilsat vaskemiddel egent til uld eller vask i hårshampoo. Vask garnet/strikketøjet i én løbende proces, dvs. lad det ikke ligge i blød. Kom lidt klar eddike i det sidste hold skyllevand, første gang du vasker, dette er med til at binde farven.

Vær forsigtig med at blande hvidt med dit plantefarvede garn. Vi har dog ikke oplevet at afsmitning forekommer til andre farver end hvidt og afsmitning på tøj, der bæres under det strikkede, forekommer heller ikke.

Hvorfor svinger farverne så meget for hver gang jeg køber Frisenvang garn?

Det naturfarvede garn har ganske enkelt samme farve som den alpaka det kommer fra.  Typisk har 7-8 alpaka f.eks. leveret uld til en produktion af off-white Frisenvang garn. Derfor kan der i samme leverance være farveforskelle, og forskellene er endnu større fra den ene leverance til den anden.

De plantefarvede garner produceres individuelt fra gang til gang og farverne vurderes på ”øjemål”, derfor vil der også for de plantefarvede garner være stor forskel på farverne for hver eneste produktion.

Vi anbefaler derfor altid at du køber rigeligt til dine projekter for at sikre at du ikke står og mangler garn. Vi tager altid ubrudte bundter garn retur.

Er Frisenvangs garn økologisk?

Vores garn er fremstillet efter økologiske principper, men Frisenvang garn er ikke økologisk certificeret. Se mere i afsnittetet: Hvordan produceres Frisenvang garn.

Hovedparten af alpakaavlerne er analfabeter, så en certificeringprocess vil være meget kompliceret. I første omgang koncentrerer vi os om at placere så mange ordrer som muligt hos familierne i Marcapata, så de kan fortsætte deres bestræbelser på at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres børn.

Hvordan skal jeg vaske mit strik?

Alpakauld har i sig selv en selvrensende effekt, det er derfor ikke nødvendigt at vaske det strikkede/hæklede ret ofte. Hæng dit tøj til luftning udenfor nogle timer, så vil det typisk være så fint som nyvasket. Jeg har tøj strikket i alpakauld, som efter flere år endnu ikke har været vasket.

Hvis ovenstående ikke er nok, anbefales det at håndvaske uldtøjet i lunkent/koldt vand. Brug altid vaskemiddel egnet til uld eller hårshampoo som er alpakaavlernes foretrukne vaskemiddel.

Uldtøj skal altid liggetørre da det trækker sig ud af facon hvis det hænges til tørre.